Madoplevelser i Brøndby

I Brøndby er der et væld af oplevelser med mad og fællesskab som omdrejningspunkt – og du kan være med!

Kom på svampetur i Brøndbyskoven. Få ny inspiration med et kursus i grøn hverdagsmad på Brøndby Madskole. Deltag i en fællesspisning og lær dine naboer at kende. Kom til åben kantine hos byens virksomheder.

Her på siden samler vi byens mange adarrangementer og fællesspisninger.

Har du selv et arrangement, der skal vises her på siden? Så kontakt Sif på sjj@demx.dk. Arrangementet skal være åbent for alle.

Husk at du også kan tilmelde dig til vores nyhedsbrev 💚

Arrangementer

Brøndby Madskole: Bag dit eget brød

  • 27. maj 2026, 17:00 - 20:00

Kulturhuset Brønden

Lykken er at tage et sprødt, dampende brød ud af ovnen, man selv har bagt.

Anette Pilmark viser de grundlæggende teknikker, der sikrer gode brød hver gang, og sammen bager vi koldhævede boller og surdejsbrød, som får tænderne til at løbe i vand.

Det handler ikke om perfektion, men om hvordan du kommer i gang.

199 kr.

Brøndby Madskole: Bælg og smag

  • 09. jun 2026, 17:00 - 20:00

Kulturhuset Brønden

En rejse fra bælgsmag til velsmag

Bælgfrugter kan være svære at knække, men Anders Krieger er kok og ved præcis, hvad der skal til for at lokke små smagsmirakler ud af linser og bønner.

På kurset lærer du at fremtrylle retter med stor smagsfylde, som henter kraft og næring fra de alsidige bælgfrugter.

199 kr.

Brøndby Madskole: Grøn hverdagsmad

  • 15. jun 2026, 17:00 - 20:00

Kulturhuset Brønden

Kan man blive begejstret af gulerødder?

Pia Kofoed Jacobsen viser basale teknikker til at få grøntsagerne til at smage himmelsk, og sammen tilbereder vi nærende, grønne hverdagsretter, der virker hver gang.

Det skal være nemt at gå til, i sæson, og frem for alt skal det smage godt.

199 kr.

Brøndby Madskole: Pakistansk madlavning

  • 18. jun 2026, 17:00 - 20:00

Kulturhuset Brønden

Krydderier, varme og dybde

Pakistansk mad er fuld af varme, intense krydderier og smage. Shabana Kausar introducerer til det rige pakistanske køkken med fokus på råvarer, der fås i det lokale supermarked, og retter, der kan laves til hverdag.

Sammen tilbereder vi krydrede retter, der får mundvandet til at løbe.

199 kr.

Fællesspisning i Brønden & Bønnen

  • 25. mar 2026 - 24. mar 2027

Brønden & Bønnen, Kulturhuset Brønden

Tag din familie, din nabo eller din bedste ven under armen og kom til fællesspisning, når Brøndby Kulturhuse og Biblioteker og Brønden & Bønnen inviterer til fællesspisning i Kulturhuset Brønden.

Brønden & Bønnen serverer en lækker grøn menu, og ofte vil der være et arrangement i Brønden før eller efter maden, som man kan deltage i, hvis man har lyst. Man kan også bare komme for maden og det gode selskab 🙂

Hold dig opdateret på næste fællesspisning via linket herunder. Nye datoer kommer op løbende.

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Det Længste Bord

Vil heller ikke gå glip af næste fællesspisning, sanketur eller bagekursus i Brøndby? Så tilmeld dig nyhedsbrevet Det Længste Bord, hvor vi ca. en gang hver anden måned holder dig opdateret på de kommende initiativer og aktiviteter, vi og vores samarbejdspartnere stabler på benene. Det kan også være, at dit eget arrangement skal med i nyhedsbrevet næste gang?